Envirograf Europe
Salgs- og Leveringsbetingelser
1. Anvendelse
1.1 Anvendelse. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser (”Betingelserne”) gælder for alle aftaler om Envirograf Europes, CVR-nummer DK20040904, (”Virksomheden”) salg og levering af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser til erhvervskunder.
2. Aftalegrundlag
2.1 Aftalegrundlag. Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af produkter og tilknyttede ydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.
2.2 Ændringer og tillæg. Ændringer af og tillæg til Aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt.
2.3 Juridisk status. Hver af parterne skal straks give medkontrahenten underretning, hvis parten ændrer status som juridisk person, tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling eller frivillig likvidation.
3. Produkter
3.1 Produkter. Produkter, som Virksomheden sælger og leverer til kunden, er nye og overholder dansk lovgivning ved leveringen.
3.2 Ydelser. Tilknyttede ydelser, som Virksomheden sælger og leverer til kunden, i forbindelse med salg og levering af produkter, såsom råd, vejledning og installation overholder dansk lovgivning ved leveringen.
3.3 Produktændringer. Hvis Sælger beslutter at ændre eller indstille produktionen af et produkt, skal Sælger informere Køber herom skriftligt senest 60 dage før, beslutningen gennemføres. Som de eneste beføjelser i anledning af Sælgers beslutning har Køber ret til: (i) at annullere indkøbsordrer på produktet, som endnu ikke er leveret, uden ansvar over for Sælger, eller (ii) at fremsende indkøbsordrer på en sidste mængde af produktet.
3.4 Ansvarsbegrænsning. Produkter, og tilknyttede ydelser, som Virksomheden sælger og leverer til kunden, er beregnet til byggeri og til brug i Danmark. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden i ingen tilfælde ansvarlig for tab eller skade, der kan henføres til brug til andet formål eller til brug uden for Danmark. Kunden skal skadesløsholde Virksomheden, i det omfang Virksomheden måtte ifalde ansvar for sådant tab eller skade.
4. Pris og betaling
4.1 Pris. Prisen for produkter og tilknyttede ydelser følger Virksomhedens gældende prisliste på det tidspunkt, hvor Virksomheden bekræfter kundens ordre, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. Alle priser er eksklusive moms.
4.2 Betaling. Kunden skal betale alle fakturaer for produkter eller tilknyttede ydelser senest løbende måned + 10 dage efter modtagelse af faktura, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt.
4.3 Returret. Leverede produkter tages kun retur efter forudgående aftale og krediteres med et returfradrag på 50% + transportudgifter. Specielt fremstillede produkter tages ikke retur
5. Forsinket betaling
5.1 Rente. Hvis kunden undlader at betale en faktura for produkter eller tilknyttede ydelser rettidigt af årsager, som Virksomheden er uden ansvar for, har Virksomheden ret til at opkræve rente i henhold til Rentelovens bestemmelser af det udestående beløb fra forfald og til betaling.
5.2 Ophævelse. Hvis kunden undlader at betale en forfalden faktura for produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser senest 14 dage efter at have modtaget skriftligt påkrav om betaling fra Virksomheden, har Virksomheden ud over rente efter pkt. 5.1 ret til at: (i) ophæve salget af de produkter, reservedele og/eller tilknyttede ydelser, som forsinkelsen vedrører, (ii) ophæve salget af produkter, reservedele og/eller tilknyttede ydelser, som endnu ikke er leveret til kunden, eller kræve forudbetaling herfor, og/eller (iii) gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.
6. Tilbud, ordrer og ordrebekræftelser
6.1 Tilbud. Virksomhedens tilbud er gældende i 10 dage fra den dato, tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er Virksomheden i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for Virksomheden, medmindre Virksomheden meddeler kunden andet.
6.2 Ordrer. Kunden skal sende ordrer på produkter tilknyttede ydelser til Virksomheden skriftligt. En ordre skal indeholde følgende oplysninger for hvert ordret produkt eller ydelse: Indkøbsordredato, indkøbsordrenummer, varenummer, mængde, pris, leveringsadresse, leveringsdato samt arbejdsordre nummer og rekvirent. Alle ordre under 10.000 dkr. pålægges fortoldning og fragt fra Dover i England.
6.3 Ordrebekræftelser. Virksomheden tilstræber at sende bekræftelse eller afslag af en ordre på produkter eller tilknyttede ydelser til kunden skriftligt efter modtagelse af ordren. Bekræftelser og afslag af ordrer skal være skriftlige for at binde Virksomheden.
6.4 Ændring af ordrer. Kunden kan ikke ændre en afgivet ordre på produkter eller tilknyttede ydelser uden Virksomhedens skriftlige accept.
6.5 Uoverensstemmende vilkår. Hvis Virksomhedens bekræftelse af en ordre på produkter eller tilknyttede ydelser ikke stemmer overens med kundens ordre eller Aftalegrundlaget, og kunden ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal kunden meddele det til Virksomheden skriftligt senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er kunden bundet af ordrebekræftelsen.
7. Levering
7.1 Leveringsbetingelse. Virksomheden leverer bestilte standard produkter til kunden inden for en gennemløbstid på 12 arbejdsdage fra modtagelse af kundens indkøbsordre.
Produkter leveres DAP 2010 i henhold til de til enhver tid gældende Incoterms. Risikoen for tab af eller skade på produkter overgår til Køber ved levering i overensstemmelse med DAP.
Produktet skal pakkes og på en måde, som minimerer risikoen for skade under transport. Leverance mærkes med Arbejdsordre nummer og Rekvirent.
7.2 Leveringstid. Virksomheden leverer alle solgte produkter og tilknyttede ydelser til den tid, der fremgår af Virksomhedens ordrebekræftelse. Virksomheden har ret til at levere før den aftalte leveringstid, medmindre parterne har aftalt andet.
7.3 Undersøgelse. Kunden skal undersøge alle produkter ved leveringen. Hvis kunden opdager en fejl eller mangel, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til Virksomheden. Hvis en fejl eller mangel, som kunden opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Virksomheden, kan den ikke senere gøres gældende.
8. Forsinket levering
8.1 Meddelelse. Hvis Virksomheden forventer en forsinkelse i leveringen af produkter informerer Virksomheden kunden om det og oplyser samtidig årsagen til forsinkelsen og ny forventet leveringstid.
9. Garanti
9.1 Garanti. Virksomheden har ansvar for produktions- og materialefejl ved produkterne, der opstår inden for 2 år efter, at de er leveret. Garantien omfatter ikke forkert eller utilsigtet anvendelse af produktet i henhold til teknisk datablad, Prøvnings- og Klassifikationsrapporter, herunder evt. ændrede myndighedskrav der indtræder efter leveringen af produktet.
9.2 Undtagelser. Virksomhedens garanti omfatter ikke sliddele og fejl eller mangler, der skyldes: (i) almindelig slitage, (ii) opbevaring, installation, brug eller vedligeholdelse i strid med Virksomhedens instruktioner eller almindelig praksis, (iii) reparation eller ændring udført af andre end Virksomheden, og (iv) andre forhold, som Virksomheden er uden ansvar for.
9.3 Meddelelse. Hvis kunden opdager en fejl eller mangel i garantiperioden, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til Virksomheden. Hvis en fejl eller mangel, som kunden opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Virksomheden, kan den ikke senere gøres gældende. Kunden skal give Virksomheden de oplysninger om en meddelt fejl eller mangel, som Virksomheden beder om.
9.4 Undersøgelse. Inden rimelig tid efter at Virksomheden har modtaget meddelelse fra kunden om en fejl eller mangel og undersøgt kravet, meddeler Virksomheden kunden, om fejlen eller manglen er omfattet af garanti. Kunden skal efter anmodning sende defekte dele til Virksomheden. Kunden bærer omkostningerne ved og risikoen for dele under transport til Virksomheden.
9.5 Afhjælpning. Inden rimelig tid efter at Virksomheden har afgivet meddelelse til kunden efter pkt. 9.4 om, at en fejl eller mangel er omfattet af garanti, afhjælper Virksomheden fejlen eller manglen ved at: (i) udskifte eller reparere defekte dele, eller (ii) sende dele til kunden med henblik på kundens egen udskiftning eller reparation.
10. Ansvar
10.1 Ansvar. Hver part er ansvarlig for egne handlinger og undladelser efter gældende ret med de begrænsninger, der følger af Aftalegrundlaget.
10.2 Produktansvar. Virksomheden er ansvarlig for produktansvar med hensyn til leverede produkter, i det omfang et sådant ansvar følger af ufravigelig lovgivning. Kunden skal skadesløsholde Virksomheden, i det omfang Virksomheden måtte ifalde produktansvar herudover.
10.3 Kvalitet, Kontrol, Miljø, samt ”Code of Conduct”. Sælgers produkter er produceret under ISO 9001 og underlagt 3die parts kontrol af Efectis, Holland (Notified body bl.a. under DS/EN17025). Produkterne er desuden omfattet af kvalitetssikringssystem ”QMS, Environmental Policy samt vor Health and Safety General Policy Statement. Produkterne er desuden optaget i databasen for Byggeprodukter, som kan anvendes i Svanemærket Byggeri (Under Miljømærkning Danmark, Fonden Dansk Standard). Produkterne er testet efter Bolig- Planstyrelsens regler i BR 18 og dokumenteres efter retningslinjerne i BR 18. Vi følger desuden købers ”Code of Conduct”
10.4 Indirekte tab. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill, medmindre det er forårsaget forsætligt eller groft uagtsomt.
10.5 Force majeure. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henhøres til force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure består. Som force majeure anses forhold, der er uden for Virksomhedens kontrol, og som Virksomheden ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder.
11. Immaterielle rettigheder
11.1 Ejendomsret. Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder vedrørende produkter, reservedele og tilknyttede ydelser, herunder patenter, design, varemærker og ophavsrettigheder, tilhører Virksomheden.
12. Fortrolighed
12.1 Videregivelse og brug. En Part skal bevare alle oplysninger, som opnås fra den anden Part i forbindelse med gennemførelsen af Aftalen, strengt fortroligt og må ikke videregive dem til tredjepart eller bruge dem til andet formål end at gennemføre Aftalen uden den anden Parts forudgående skriftlige samtykke
Forpligtelserne gælder ikke for oplysninger, der er almindeligt tilgængelige for offentligheden, opnås af en Part i god tro fra tredjepart, udvikles selvstændigt af en Part uden brug af den anden Parts oplysninger eller udleveres til opfyldelse af lovmæssige forpligtelser.
12.2 Beskyttelse. Kunden må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over Virksomhedens fortrolige oplysninger som beskrevet i pkt. 12.1. Kunden skal omgås og opbevare oplysningerne forsvarligt for at undgå, at de utilsigtet kommer til andres kundskab.
12.3 Varighed. Kundens forpligtelser efter pkt. 12.1-12.2 gælder under parternes samhandel og uden tidsbegrænsning efter samhandlens ophør uanset årsagen til ophøret.
13. Behandling af personhenførbare oplysninger
13.1 Behandling. Virksomheden behandler personoplysninger under behørig iagttagelse af databeskyttelsesforordningen og -loven. Oplysninger om Kundens navn, e-mail, telefonnummer, mv. benyttes alene i forbindelse med Kundens bestilling, kommunikation med Kunden.
13.2 Den registreredes rettigheder. Virksomheden efterlever de registreredes rettigheder (bla. ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling, indsigelse, dataportabilitet, klage og ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering).
13.3 Opbevaring og videregivelse. Virksomheden opbevarer oplysningerne så længe, det er nødvendigt for det formål, hvortil oplysningerne behandles. Virksomheden hverken videregiver, sælger eller på anden måde overdrager oplysninger til tredjemand, medmindre Kunden har givet accept.
13.4 Kontakt. Ønsker Kunden oplysninger om, hvilke data der bliver behandlet, at få data slettet eller korrigeret, kan Kunden kontakte Virksomheden.
14. Gældende ret og værneting
14.1 Gældende ret. Parternes samhandel er i alle henseender underlagt dansk ret.
14.2 Værneting. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samhandel, skal afgøres ved en dansk domstol.
15. Varighed
15.1 Ikrafttrædelse. Aftalen træder i kraft, når den er underskrevet af begge Parter eller godkendt ved køb på envirograf.dk, og vedvarer, indtil den bringes til ophør. Hver Part kan til enhver tid opsige Aftalen uanset årsag med 30 dages skriftligt varsel til den anden Part. Hver Part kan ophæve Aftalen med omgående virkning ved skriftlig meddelelse til den anden Part, hvis den anden Part undlader at afhjælpe en væsentlig misligholdelse af Aftalen senest 30 dage efter at have modtaget meddelelse om misligholdelsen.
16. Andre vilkår
16.1 Aftalen udgør det samlede aftalegrundlag mellem Parterne vedrørende køb og salg af produktet. Aftalen kan kun ændres ved en skriftlig aftale, som underskrives af begge Parter. Eventuelle uenigheder mellem Parterne, som måtte opstå i forbindelse med Aftalen, og som ikke kan afgøres mindeligt, afgøres af en kompetent domstol efter dansk ret med undtagelse af lovvalgsregle
Vi har 40 års erfaring med passiv brandsikring af hele bygningen
Envirograf har udviklet og produceret passiv brandsikring siden 1983 og har mere end 2.500 produkter til passiv brandsikring,
© 2025 Envirograf Europe – Designet af Aveo web&marketing